Nyhedsbrev, påsken 2020

Kære sommerhusejere

Som de fleste af jer sikkert har tænkt, får corina-restriktionerne også betydning for vores lille forening!

Det  betyder, at arbejdsdagen lørdag d. 25. april 2020 er aflyst – og IKKE  vil blive afholdt før i 2021. Opgaverne for årets arbejdsdag var i virkeligheden ret beskedne, så derfor har bestyrelsen besluttet dette.

Der vil imidlertid efter aftale i Samejet blive åbnet for kørsel til bålpladsen på spidsen af Navet i perioden 25/4 til 7/6, således at den enkelte sommerhusejer har mulighed for at slippe af med sit grønne affald fra det enkelt sommerhus´ nærområde. Borgerforeningen vil senere beslutte, om der vil blive et virtuelt Sankt Hans bål eller om det grønne affald vil blive brændt af ved en anden lejlighed, – men det vil vi holde jer orienterede om på Sommerhusforeningens hjemmeside.

Den ordinære generalforsamling lørdag den 25. april er ligeledes aflyst. Bestyrelsen har fastlagt en ny dato for afholdelsen af denne til lørdag d. 12. september kl. 17 – i håbet om, at denne dato ”holder vand” og at Danmark til den tid er åbnet igen. Selv om denne dato for nogen måske er lidt i den sene ende, håber vi, at I vil kunne kombinere eventuel nedlukning af sommerhus med årets generalforsamling.

Det er derudover en glæde for bestyrelsen at kunne orientere jer om, at der som vedtaget på sidste års generalforsamling er indkøbt såvel trailer, motorsav som buskrydder, som sommerhusejerne kan låne/reservere ved at kontakte:

Kenn Høygaard. Navet 25, mobil: 60838807.

Arvid G. Larsen,  Navet 24, mobil: 2195694.

På et senere tidspunkt vil det være muligt at reservere via et link på hjemmesiden.

Mange påskehilsener

Jette Engelbreth

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *